You have reached the website

Maskinegaranti

GARANTI PÅ DELONGHI NESCAFÉ® DOLCE GUSTO® MASKINER

Denne garanti omfatter alle produkter inden for mærkerne DeLonghi og Dolce Gusto (begge mærker skal være synlige på enheden).

Garantien kan ikke overdrages.

Hvad dækker denne garanti?
Vi garanterer, at hver produktenhed ikke har defekter i selve materialet, eller når det kommer til udformningen. Under denne garanti forpligter vi os til at reparere beskadigede dele på enten vores fabrik eller på en af vores autoriserede service centre – medmindre det er dele, der er beskadiget under forsendelsen. I tilfælde af, at et produkt bliver erstattet eller returneret, skal porto betales af afsender sammen med gyldig kvittering på købet. Den reparerede enhed eller en helt ny enhed bliver returneret for virksomhedens regning. Denne garanti gælder kun, hvis apparatet er anvendt i henhold til brugsanvisningen og tilsluttet den rette spænding.

Hvor lang tid gælder dækningen?
Denne garanti gælder i 2 år fra købsdatoen på kvitteringen og kun for den oprindelige køber af produktet.

Hvad er ikke dækket af garantien?
Garantien dækker ikke defekter eller skader på produktet, som stammer fra reparationer eller ændringer af produktet, der er foretaget uden for vores fabrik eller autoriserede servicecentre. Ligeledes dækker den ingen genstande, der har været udsat for vold, misligholdelse, forsømmelighed eller uheld. Skader forårsaget ved brug af produktet eller fremkommet ved overtrædelse af anvisningerne er heller ikke dækket. Garantien dækker heller ikke dele, der ikke fungerer korrekt, fordi de ikke er blevet afkalket i henhold til brugsanvisningen.

Hvordan får du service?
Hvis det bliver nødvendigt at få repareret dit produkt eller du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores Nestlé kundeservicecenter på 80 300 100 eller skrive til os på forbrugerkontakt@dk.nestle.com.

Den ovenstående garanti erstatter alle andre garantier. Alle garantier er begrænset til den relevante garantiperiode nævnt ovenfor. DeLonghi/ Dolce Gusto videregiver ikke retsligt ansvar til nogen anden person eller virksomhed i forbindelse med salg eller brug af deres produkter. Denne garanti giver dig specielle lovmæssige rettigheder, og du kan også have andre rettigheder, der varierer fra land til land.