System - Configuration - NDG Theme - Browser Support Messages - Unsupported Browser Message

Du befinder dig i øjeblikket på mobil-versionen af vores site. Tøv ikke med at besøge desktop-versionen, for at få den fulde oplevelse.

Du befinder dig i øjeblikket på mobil-versionen af vores site. Tøv ikke med at besøge desktop-versionen, for at få den fulde oplevelse.

You have reached the website

Tilbage til bæredygtighed

Bæredygtigt landbrug

NESCAFÉ® Dolce Gusto® indkøber mere end 20.000 ton kaffe om året fra kaffefarme i en lang række lande, heriblandt Brasilien, Kenya og Etiopien, som udgør omkring 310 km2 landbrugsjord. Ansvarligt landbrug er med sine store miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer, en topprioritet for NESCAFÉ® Dolce Gusto®. Derfor har vi lanceret et globalt projekt sammen med Rainforest Alliance, som fokuserer på udvikling af ansvarlig kaffe og forbedring af landmændenes levevilkår, ved at hjælpe dem med at opnå større udbytte og bedre kvalitet.

Udfordringer

  • Dyrkning af kaffe er stadig en vigtig beskæftigelse i mange af de traditionelle oprindelseslande, og det siges at beskæftige omkring 25 mio. mennesker på kaffefarme verden over. I mange af disse kaffedyrkende lande har ”kaffe” en lang historie, og har stor betydning for produktion og distribution af indkomst for kaffebønderne, landbrugsmedarbejderne og deres respektive lokalsamfund. I forhold til dette ser vi en række muligheder og udfordringer.

  • I mange af de kaffedyrkende lande har kaffebønderne en meget lav indkomst på grund af landområdernes små størrelser, planternes levetid og udsving i kaffens markedspris. Derudover reducerer ineffektive landbrugsteknikker eller uhensigtsmæssige kemiske behandlinger det årlige udbytte samt den overordnede produktion, og har tilmed en potentiel indvirkning på miljøet. Sikringen af landmændenes indkomst ved hjælp af en forbedring af deres afkast, effektivitet og generelle miljømæssige bedrifter er afgørende for fremtidens produktion af kaffe.
 

Vores mål

  • Producere 180.000 ton grøn/økologisk kaffe fra 170.000 landmænd inden 2015*.

  • Plante 220 mio. nye planter inden 2020* for at øge kaffebøndernes afkast, samt gøre kaffeproduktionen mere økonomisk attraktiv.
 

*Offentlige forpligtelser vedrørende NESCAFÉ  planen.

 

Hvad gør vi?

  • Med hjælp fra Rainforest Alliance og vores samarbejdspartnere har vores landbrugs-eksperter kunne yde særlig træning til kaffebønderne. Vi donerer nyt værktøj, og lærer dem teknikker, der kan hjælpe dem med at forvalte deres landbrug mere hensigtmæssigt i forhold til miljø, samfund og økonomi. Vi udarbejder indholdet af træningsaktiviteterne og andre udviklingsprojekter, hvoraf vi sikrer, at specifikke, lokale behov varetages (f.eks jordbundsanalyser for gødning, adgang til drikkevand, etc.). Til dette formål har vi udviklet NESCAFÉ®’s Better Farming Practices i samarbejde med Rainforest Alliance.
  • Lige nu arbejder vi med banebrydende forskning i nye kaffesorter, som hvis håndteret korrekt, har potentiale til at tredoble eller firedoble udbyttet.
  • Flere nye sorter er på nuværende tidspunikt udviklet, som er bedre tilpasset de lokale vilkår, og som har været distribueret til kaffebønderne siden 2010.
  • Med tiden vil vi øge og fremskynde distributionen af disse nye sorter i overensstemmelse med de ovenfor nævnte målsætninger. Alt dette skal være med til at sikre, at udbuddet tilpasses efterspørgslen på kaffe uden at der er behov for mere landbrugsjord, så vi derved kan nå vores mål. Med disse tiltag bliver det også muligt for kaffebønderne at satse mere på afgrødediversificering og genbeplantning af landjorden.
 

Hvad har vi opnået?

  • 76.000 landmænd har modtaget træning i landbrugsteknikker siden opstarten af NESCAFÉ® planen i august 2010.
  • I samme periode er mere end 30 mio. kaffeplanter med højere udbytte distribueret til kaffeproducenterne (inden for mindre end 3 år).

Udfordringer

  • Kaffeproduktionen i det 21. århundrede står overfor en række miljømæssige udfordringer. For NESCAFÉ® Dolce Gusto® er produktionen og behandlingen af kaffebønner ansvarlig for 30% af den totale drivshusgas-udledning frembragt af kaffens livscyklus, og kunstvanding af kaffeplanterne udgør 63% af vandforbruget i løbet af produktets livscyklus. Ydermere kan det potentielle overforbrug af gødning og pesticider påvirke biodiversiteten, vandet og kvaliteten af jorden.
  • Kaffeproduktionen står også over for samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, såsom vanskelige arbejdsvilkår, sæsonudsving af afgrøden og lave indkomster.

 

 

Vores målsætninger 

  • Mere end 90% af den kaffe vi indkøber vil være ansvarligt indkøbt i overensstemmelse med principperne og det fælles kodeks angivet af The Coffee Community Association (4C) i 2015. 
 

Hvad gør vi?

  • Vi er en del af de stiftende medlemmer af kaffefællesskabet 4C, det fælles kodeks angivet af The Coffee Community Association. Kodekset blev skabt for at fremme ansvarlig praksis i forhold til miljømæssige og samfundsmæssige tiltag blandt medlemmerne af 4C. Kaffefællesskabet 4C tilvejebringer yderligere ekspertise, værktøjer og støtte til at hjælpe medlemmer deltage i ansvarligt landbrug, herunder støtte af servicerende teams og en uafhængig verifikations proces. For at handle i overenstemmelse med kodekset, forpligter medlemmer af 4C sig løbende til at forbedre overordnede samfundsmæssig, økonomisk og miljømæssig indvirkning på landbruget, samt arbejder for at udrydde 10 uacceptable praksisser, som er skitseret i kodekset. For mere information klik her: 4c-coffeeassociation.org.

  • Vores landbrugseksperter og handelspartnere hjælper landmændene og virksomeder med at implementere kriterierne bag 4C. 

  • Vores indkøbsafdeling arbejder på at øge den samlede mængde af 4C verificeret kaffe indkøbt hvert år i overensstemmelse med ovennævnte målsætninger.
 

Hvad har vi opnået? 

  • 70% af NESCAFÉ® Dolce Gusto® kaffe er ansvarligt indkøbt.